Skal jeg opgradere til Windows 10?

Skal jeg opgradere til Windows 10?

Muligheden for gratis opgradering til Windows 10 udløber 29. juli

Microsoft har igennem længere tid tilbudt brugere af Windows 7 eller 8 at opgradere til Windows 10, uden at skulle betale for en ny licens – uanset om man er privat bruger eller virksomhed.
Dette tilbud udløber med udgangen af indeværende måned.
Niebieskie-logo-Windows-10-na-bialym-tle
Hos Pro IT kan vi konstatere, at mange – til trods for ret frembusende opfordringer fra Microsoft – stadig ikke har ladet deres PC’er opgradere til den nyeste udgave af Windows-operativsystemet. Der kan være flere gode grund til brugernes skepsis. Dels er det langtfra alle nye operativsystem-versioner fra Microsoft, der har været lige vellykkede. Faktisk er der et stort gran af sandhed i den karikerende beskrivelse, som hævder, at det kun er hver anden ny operativsystem-version fra Microsoft, der duer. Desuden har mange hørt skræmmende historier om mislykkede opgraderinger, der har resulteret i, at et eller andet ikke har virket efterfølgende. Men hvad er egentlig realiteterne i sagen?

Windows 10 er stabilt og til at gå til

På nuværende tidspunkt må vi konstatere, at Windows 10 grundlæggende er et godt og stabilt operativsystem. Desuden kan vi berolige de bruger, som blev skræmt af Windows 8, med at Windows 10 i sin brugerflade minder langt mere om det, man kender i forvejen. De fleste vil opleve, at det – i modsætning til Windows 8 – er let at komme i gang med Windows 10, og efter blot et par timers arbejde med den nye brugerflade vil de flest føle sig helt på hjemmebane igen.

Hvad kan gå galt?

I langt de fleste tilfælde vil en opgradering være uproblematisk, og kan foretages af brugeren selv. Men det kan gå galt.
I de situationer hvor opgraderingen giver problemer, skyldes det oftest, at der på den pågældende PC anvendes gamle programmer, som ikke er kompatible med Windows 10, eller at der er tilsluttet nogle eksterne enheder (printere, scannere osv.), der ikke findes Windows 10-drivere til. Hvis man løber ind i sådan et problem, er der mulighed for at fortryde og rulle opdateringen tilbage i op til 30 dage efter, den er foretaget.

Skal – skal ikke?

Som udgangspunkt er er det vores anbefaling at tage imod Microsofts tilbud om at opgradere til Windows 10, mens det licensmæssigt endnu er gratis. Salget af Windows 8 er allerede stoppet, og Microsoft har annonceret, at man fra udgangen af oktober måned ikke længere vil kunne købe Windows 7. Man kan frygte, at det på længere sigt vil føre til en nedprioritering af vedligehold og forbedringer af Windows 7, og ultimativt ende som det gjorde med Windows XP for et par år siden – at al support stopper. Sker det, skal man til den tid betale for nye licenser. Og det er da ærgerligt, at skulle betale for noget, som har været gratis, hvis man bare var stået på i tide.

Udgivet i Nyhedsbrev