Usædvanlig succesfuld webshop-introduktion hos Hans Iversen & Søn

Usædvanlig succesfuld webshop-introduktion hos Hans Iversen & Søn

Lørdag den 19. september kl. 12:00 åbnede Hans Iversen & Søn i Tønder en webshop på adressen www.hansiversen.dk. Og man må sige, at introduktionen er gået godt. Der blev i løbet af weekenden placeret så mange ordrer, at det var nødvendigt at påbegynde pakkearbejdet allerede søndag eftermiddag. Mandag morgen mødte medarbejderne ekstra tidligt, for at fortsætte med pakning og forsendelse af de mange varer, der var solgt gennem de første 1½ døgn af shoppens eksistens, og mens pakningen foregik, tikkede der løbende nye ordrer ind. Samme mønster gentog sig tirsdag.

image1

Overgår al forventning
”På baggrund af den interesse vi igennem et stykke tid har oplevet på de sociale medier, havde vi en forhåbning om at vores nye webshop vill blive godt modtaget; men jeg må sige, at det vi har oplevet indtil nu overgår alle forventninger. Det er vi natuligvis meget taknemmelige for” udtaler Peter Iversen.

Udgivet i Nyhedsbrev